Grillmad behøver ikke at være kedelig

0
548

Solen skinner, sommeren er endelig over os. På en sådan lun sommeraften er der så noget, der kan slå en grillaften på terrassen med familie eller gode venner og lækkert grillmad? Men hvad skal vi grille? Synes du også, der burde findes mere spændende grillmad end brankede pølser med forbrændt brød? Så er du havnet det rigtige sted. Der findes meget spændende grillmad og lækkert tilbehør til grillmaden. Lige fra klassiske spareribs, den kolde kartoffelsalat og hjemmebagt brød til mere eksotisk grillmad, som grillede rejespyd, jordbærsalat med linser og blåskimmelost og en skøn courgettesalat med myntedressing. Der er altså masser af muligheder for spændende grillmad både til den store sommerfest, til venindehyggen eller til en spontan grillaften på en hverdag.

 

Fransk kartoffelpizza

Elsker du kartofler og brød? så er en kartoffelpizza lige noget for dig. Den er dejlig, knasende sprød og fyldt med god næring. Også på grill, så bliver den ikke bedre. For at lave en kartoffelpizza skal du bruge følgende ingredienser:

  • 8 kogte kartofler
  • 200 g røget mørbrad
  • 200 g Münster- eller rødkit-ost
  • 2 løg
  • 1 dl creme fraiche
  • Pizzadej

Lav først dejen og lad den hæve et lunt sted i 45 min. I ventetiden skal du pille kartoflerne og skære dem i tynde skiver. Det samme skal du gøre med mørbraden og osten. Løget skal pilles og skæres i tynde ringe. Efter de 45 min skal dejen æltes igennem og rulles ud i to cirkler. Her smører du creme fraiche på dejen og fordeler kartofler, mørbrad, ost og løg oven på. Pizzaen skal bages på 225 grader i 10 min. Server denne og kom i den franske stemning. Det vil du ikke fortryde.

Laks på grillen

En anden spændende ret på grillen er grillet laks med fennikel og koriander. De eneste ingredienser du skal bruge er:

  • 1½ spsk. fennikelfrø
  • 1½ korianderfrø
  • 1 laksefilet på ca. 2½ kg
  • 3 spsk. olivenolie

 

Her skal du starte med at knuse frøene og tjekke laksefileten for ben. Pensl derefter fisken med olivenolie og drys frøene på. Alufoliet skal også pensles med olien, hvorefter laksen skal lægges på med skindsiden nedad på alufolien. Laksen skal grilles over indirekte varme i ca. 25 – 30 min.

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here