Mange tænker på store bøffer og pølser fra slagteren, når man taler om grillmad. Men grillmad kan nemt være langt mere end blot det. Om sommeren hvor det er dejligt at sidde ude, kan man nemt bruge grillen til mere end blot hovedretter med masser af kød. Læs med her, hvis du har brug for lidt grill-inspiration og gerne vil blive klogere på grilldesserter.
Mange kender til skumfiduser over bål. Det er en hyggelig og lækker snack, som alle kan være med til at lave – selv de helt små. For at gøre det lidt mere sofistikeret end blot en grillet skumfidu, kan man tilføje kiks, chokolade, hakkede nødder og mandler eller andet drys. Det er en nem og billig dessert, og det kræver blot, at man har pinde eller spyd nok, så alle kan være med.
Bananasplit med et tvist
Alle kender til den klassiske bananasplit med banan, is og chokoladesovs. Men dens gode fætter, stegt banan, er bestemt også en dessert, der er værd at huske på i sommermånederne. Det eneste, man skal gøre, er at pakke en banan med skrald ind i alufolie og ligge den ned i gløderne i grillen. Man kan også skære bananen op og fylde den med gode stykker chokolade og så pakke den ind. Når bananen har ligget og hygget sig i 10 minutter, kan man forsigtigt rage den ud af gløderne og pakke den ud af alufolien og bananskralden. Resultatet er en lækker, sød og varm banan med smeltet chokolade, som går rigtigt godt sammen med et par kugler vaniljeis.
Klassisk grilldessert
Pandekager har naturligvis deres plads blandt klassisk dansk grillmad. Ofte får man pandekager over bål, som man tilbereder vha. små pander på lange træstænger, men pandekager kan også sagtens laves på grillen. Man skal bare bruge en gammel pande, som så udelukkende skal bruges på grillen. Panderne bliver nemlig ofte sorte i bunden. Panden bruger man ovenpå grillen, og så kan man lave de lækreste små pandekager, mens man sidder på terrassen og nyder sommervejret.