Skal du på sejltur? Så må du ikke glemme redningsvesten. I stort set alle tilfælde skal du bære redningsveste, når du befinder dig i et fartøj på vandet. Det gælder fiskekuttere, joller, pramme, vandscootere, windsurferbræt og normale små både. Medmindre du er på luksuscruise på en kæmpe båd, så skal du altså altid huske redningsvesten.
Hvorfor skal man bære redningsvest?
Redningsvest er din sikkerhed til søs, og derfor må du aldrig sejle afsted uden en redningsvest. Redningsvesten kan redde dit liv, hvis du falder over bord og lander i vandet. Det er sjældent at det sker, men hvis uheldet er ude, så skal du være parat. En redningsvest sørger for at dit hoved altid holdes over vandet, så du ikke drukner.
Når man falder ud af en båd, så kan man risikere at slå sit hoved, og i værste tilfælde blive slået bevidstløs. Vesten sørger for at du holdes over vande og kan trække vejret, til du kommer til dig selv og kan blive reddet op igen.
Alle på båden skal have vest på
Skal man så altid have redningsvest på? Stort set ja. Det er lovpligtigt at have redningsvest på, hvis man er om bord på en båd, så længe den ikke er tøjret til havnen.
Det er vigtig at alle på båden har vest på, også selvom man ikke er den der sejler. Det er også vigtig at vesten passer i størrelse, så hvis der er børn på båden så skal der også være en redningsvest børnene kan passe.
Du behøver ikke vesten, når du skal ud og svømme
Hvis du planlægger at lægge til kaj eller tøjre båden ved en strandkant for at bade, så må du godt smide vesten. Nogen synes det er rart at have vest på, hvis ikke de føler sig trygge ved at svømme. Andre foretrækker at kunne svømme frit uden en stor vest, som kommer i vejen.
Små børn kan øve sig i at komme i vandet med en redningsvest på. Redningsvesten holder altid hovedet over vandet, så selvom barnet vender sig og sparker, så holder vesten dem hele tiden oprejst.