Sådan laver du den perfekte tre-retters menu

Har du inviteret gæster over til middag, men mangler du nu ideer til, hvordan man sammensætter den perfekte tre-retters menu? Det kan være svært at vide, hvilken mad man kan servere, som passer sammen, og især når man vil lave en tre-retters menu. Det er også vigtigt, at du serverer mad, som du rent faktisk godt kan lide, og som du tror, dine gæster ville kunne lide. Men er du helt på bar bund, så er her en guide til, hvad man kan servere til en tre-retters middag. Forretten kan for eksempel bestå af fisk. Her vil du kunne lave lakseroulade med tilhørende brød og en lækker hjemmelavet dilddressing. Kan du ikke lide laks, kan du også lave tunroulade eller en rejecocktail. Det er nogle lækre lette forretter, som falder i god jord hos de fleste.

 

Hovedretten

Hovedretten bør du nok beslutte dig for først, da dette er det største måltid, men også så du ikke kommer til at servere laks to gange på én aften. Her kan du vælge at lave en lækker bøf til dine gæster med bådekartofler og måske en lækker whiskysovs. Kartoflerne kan ligges i et fad på grillen, bøfferne skal grilles, og vælger du en whiskysovs, så kan man faktisk købe en i de fleste supermarkeder, som smager fantastisk. Du kan også vælge at lave sovsen selv, det er altid et hit. I stedet for bøffer kan du også lave fyldte kyllingebryster. Fyld kyllingebrysterne med pikantost og rul dem herefter ind i bacon. Det er en lækker cremet ret, som vil passe til det meste tilbehør.

 

Desserten

Det er altid en god ide at slutte middagen af med noget sødt. Dette kunne for eksempel være en chokolademousse, som er lækker og cremet. Du kan også vælge at bage en lækker brownie, som du serverer med vaniljeis. Uanset hvad du vælger, så er det en god ide at vælge en dessert, som du kan lave dagen før. Så behøver du nemlig ikke tænke på desserten på selve dagen, hvor dine gæster kommer. Du vil nu være godt klædt på til at skulle lave en lækker tre-retters menu til dig og dine gæster.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *