Gør din grill klar til vinteren

0
258

Vi kan vist alle blive enige om, at dette års danske sommer har været noget ud over det sædvanlige. Men selvom det er svært at forestille sig, at der ikke går mange måneder, før det igen bliver mørkt, koldt og vådt, så nærmer vi os stille og roligt efterårs- og vintermånederne. Derfor er det også snart tid til at give grillen, der sikkert har været på overarbejde sommeren over, en ekstra stor rengøring og klargøring til de kolde og våde måneder.

 

Rengøring

De dele af din grill, der ikke er i berøring med maden, kan du nøjedes med at vaske af i kogende vand med lidt opvaskemiddel. Når grillen er helt tør, kan du rengøre ydersiden af låg og bund med VD40 eller vegetabilsk olie og tørre efter med en ren klud. Det er vigtigt, at det kun er de dele af grillen, der ikke har kontakt med maden, der bliver rengjort med olie. Olien kan nemlig komme til at give en grim smag til din mad.

 

Indersiden af låget og bunden bør i stedet skrabes ren med en grillbørste og skylles efter med kogende vand. Undgå så vidt muligt rengøringsmidler på grillens inderside.

 

Hvad angår grillristen så vil du gøre dig selv en tjeneste ved altid at holde den ren efter madlavning. Dette gør du nemmest ved at fjerne madrester med en grillbørste, mens risten stadig er varm. Når risten er kølet ned, kan du skylle den efter med varmt band. Trænger risten til en grundig rengøring, bruger du bare somme metode – tilsæt blot lidt ekstra knofedt.

 

Opbevaring

Når det kommer til opbevaringen af din grill, bør du altid have et overtræk at lægge over. Dette gælder både om sommeren og om vinteren. Tildæk altid din grill efter brug, og den vil holde længst.

 

Overdækningen er særligt vigtigt om vinteren, da skadedyr faktisk kan finde på at søge tilflugt for det dårlige vejr i en tør grill. Særligt hvis dyrene har mulighed for at finde madresterne rundt omkring i grillen. For at undgå dette bør du være sikker på, at grillen er helt ren. Hvis du ikke griller om vinteren, kan du med fordel opbevare grillen i en tør garage eller et kælderrum, hvis du har pladsen.

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here