Hold den perfekte grillfest

Det kan bestemt være udfordrende at arrangere en større fest eller sammenkomst. Det er ikke unormalt at blive i tvivl om, hvordan det bedst gribes an. Skal du have venner eller familie på besøg til grillaften? Så læs med her. Arranger en sjov og anderledes grillfest der ikke bliver glemt foreløbig! Her kommer vi ind på menu og underholdning.

Forberedelse er vejen frem

Jo mere du kan forberede dagen før, jo mere tid har du til dine gæster. Planlæg derfor både menu og andre detaljer i god tid. Sørg også for, at din grill er rengjort og helt klar til festen. Bruger du kulgrill? Så husk at tænde op i god tid. Skal I spise ude, så hav altid en back up plan, hvis det bliver regnvejr eller koldt. Det kan være en havepavillon eller muligheden for at gå inden døre.

Tilpas din menu til gæsterne

Mad og drikke er unægtelig omdrejningspunktet for næsten enhver sammenkomst, og en grillaften er bestemt ingen undtagelse. Vil du gerne forkæle dine gæster lidt ekstra, så spørg dem, hvad de er til. Måske er der en vegetar iblandt dem eller en, der har allergi.  Ved at spørge dine gæster om deres præferencer kan du sammensætte en menu, der falder i deres smag. Folk bliver som regel glade, når de føler sig hørt og set. Sidst men ikke mindst bør maden naturligvis være velegnet til at grille.

 

Drikkevarer – et afsnit for sig selv

Udvalget af drikkevarer behøver en særskilt beskrivelse. En ramme øl og en ramme sodavand er nok det oplagte valg, men hvorfor ikke tænke lidt ud af boksen?  På dette punkt er alle forskellige, men du kan selvsagt ikke have alle drikkevarer tilgængelige. Det kan derfor anbefales at investere i en vin, der passer virkelig godt til maden. Hvor mange flasker, der er brug for, må justeres efter antallet af gæster, og hvor tørstige de er. Vælger du en enkel god vin, viser du dine gæster, at de fortjener det bedste, og at du har brugt tid på dem.

 

Underholdning til selskabet

En fælles aktivitet kan virkelig skabe nærvær og hyggelige samtaler til en fest. Arranger derfor en smule underholdning til aftenen. Underholdningen må vælges ud fra både budget og publikum. For nogen er et brætspil den perfekte aktivitet, mens andre fortrækker livemusik.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *