Hold din grill ren

0
370

Man kan ikke sige sommer uden at sige lange varme sommeraftener med venner og familie til en grillmiddag i det fri. Og i år har vi heldigvis haft mange af disse aftener. Men det betyder også, at din grill har været og måske stadig er på overarbejde. Derfor er det vigtigt at have styr på, hvordan du holder din grill ren, får eventuel rust af grillen, og hvordan du opbevarer den bedst.

 

Det skal du bruge

Det vigtigste udstyr, når du skal gøre din grill ren, er grillbørsten. Du bør med fordel gå efter børster af rustfrit stål eller messing, da disse ikke ødelægger hverken grillens rist eller brændere. For at gøre rengøringen nemmere for dig selv kan du også anskaffe dig en fejebakke og børste, så du hurtigt kan komme af med snavset igen.

 

Sådan rengør du grillen

Når du rengør din grill, bør du undgå at bruge for meget sæbe eller andre kemikalier, da resterne fra dette kan sætte sig i maden, der så nemt kan brænde på og samtidig få en forringelse af smagen.

 

Grillristengøres rent, når den stadig er lun og sidder på grillen, da det her er nemmest at fjerne snavs. Brug grillbørsten til at børste risten. Når risten er kølet af, kan du fjerne den fra grillen og skylle efter med varmt vand og rengøringsmiddel.

 

Et godt trick til vedligeholdelse af grillristen er at smøre den godt med olie, inden du går i gang med at grille, da dette vil få maden til at slippe lettere. Du bør bruge en smagsneutral olie og aldrig olivenolie, da denne kan give en harsk smag til maden. Smør olie på risten med et vædet stykke køkkenrulle.

 

Grillens indvendige side rengøres, når grillen er helt afkølet. Her kan du tømme drypbakken for aske og madrester og vaske den af med varmt vand og rengøringsmiddel. Rengør herefter bunden af grillen for madrester og fedt.

 

Rust kan fjernes fra grillen ved brug af en mild syre eller et rengøringsmiddel, der har til formål at fjerne rust fra en grill. Gentag behandlingen indtil rusten er fjernet. For at undgå rust, bør du opbevare grillen et tørt sted. Skal du opbevare grillen et andet sted over vinteren, kan det være en rigtig god idé at gøre den grundigt ren, inden den placeres indendørs.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here