Har man en ordentlig grill til rådighed, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke lækre retter man kan sætte på bordet. Grillmad bliver dog kun bedre af, at man har helt styr på, hvordan den skal laves, og hvis du stræber efter at blive en sand grillmester, bør du læse videre her.
Anskaf dig en god grill
Før man kan lave grillmad, er man selvfølgelig nødt til at have en god grill. Der findes tre typer: kulgrill, gasgrill og elgrill. Der er fordele og ulemper ved alle tre typer, så man skal vælge den, man føler sig mest tryg ved at skulle bruge – så bliver det nemlig meget nemmere og sjovere at lave mad.
Kulgrillen sikrer, at maden får den klassiske grillsmag, men til gengæld skal man besidde en god portion tålmodighed, hvis man vil vælger sådan en type grill. For at tænde den skal man nemlig bruge både kul, lighter/tændstikker og optændingsblokke, og så tager det omkring en halv time fra man har tændt grillen, til den er klar til brug.
Den største fordel ved at vælge gasgrill er, at det er utroligt nemt. Det tager kun få sekunder at tænde grillen, da alt, man skal gøre, er at tænde for gassen og knappen, og den er klar til brug indenfor 15 minutter. Det er desuden nemt at kontrollere temperaturen, da man blot skal skrue op og ned for den på en knap.
Elgrillen passer perfekt til dig, hvis det eneste udendørsområde, du har til rådighed, er en altan. Den oser nemlig ikke særlig meget, og så kræver den ikke andet end at blive sat i stikkontakten. Den er klar til brug indenfor 10 minutter.
Find nogle lækre opskrifter frem
Man kan blive overrasket over, hvor meget mad, man kan lave på grillen, og det er en stor fejl at tro, at grillen kun kan bruges om sommeren og til en lækker bøf. Grøntsagerne, der alligevel skal tilberedes og bruges som tilbehør til grillbøffen, kan også sagtens få en tur på grillen; så får de den samme grillsmag som resten af maden, og man opretholder derfor den røde tråd.
Flæskestegen og anden til jul kan også sagtens have rigtig godt af at blive tilberedt på grillen i stedet for i ovnen. Selvom det ikke er særlig tiltrækkende at stå ude i kulden juleaftensdag for at lave flæsesteg og/eller and, er det det hele værd, når det bliver sat på bordet. Desuden passer maden sig selv det meste af tiden, så i sidste ende gør det ikke den store forskel, om man laver den i ovnen eller på grillen.
Man bliver kun en bedre grillmester af at være kreativ med, hvad man tilbereder på grillen. Besøg romanovich.dk for at få nogle gode opskrifter til næste gang, du skal kaste dig ud i at lave grillmad.
Et stegetermometer er din bedste ven
Det kan være svært at vurdere, hvornår kødet er ordentligt stegt, når man griller, og derfor bør man anskaffe sig et stegetermometer. Det er især vigtigt, når man skal grille kylling, and eller kalkun, og andre typer af kød kan også kræve, at kødet når eller holder sig på en helt bestemt temperatur. Det er altså noget, man bliver nødt til at skaffe sig, hvis man for alvor vil kunne kalde sig selv for en sand grillmester.
Spar ikke på olien
Ligesom når du laver mad på komfuret, må du ikke glemme fedstoffet, når du griller. Ellers sætter kødet sig fast i risten, når det bliver vendt, og det risikerer at blive sort. Det bedste og nemmeste trick er at smøre risten med noget olie, inden maden kommer på grillen. Så slipper man for at skulle døje med det problem.
Server maden med god vin
Når først grillmaden er blevet tilberedt helt perfekt, er der ikke meget, der kan gå galt. Det smager fantastisk og af lune sommeraftener. På en aften, der står på lækker grillmad, er prikke over i’et dog de friske drikkevarer, der bliver serveret sammen med grillmaden. Vin er næsten en nødvendighed, og når vinen til grillmaden sidder lige i skabet, vil du kun få endnu flere pluspoint ind på grillkontoen, for så hænger hele måltidet nemlig perfekt sammen.